Tingbjergs identitet, savn og drømme kan i mange tilfælde gøres op i penge. F.eks. det lokale ønske om at bryde områdets isolation med en station eller Metro.
The Price Is Right (Den rette pris) tager fat i de økonomiske grundlag for hvordan vi som mennesker flytter os rundt. Værket tilbyder kontant betaling til københavnere mod at besøge Tingbjerg og stiller hermed spørgsmål om hvem værket – og festivalen – rent faktisk er skabt for.
The Price Is Right tager form i de deltagendes hoveder, men også som en oplevelse for de lokale: For dem, der kender til værket, er enhver anonym person i Tingbjerg under festivalen potentielt blevet betalt for at være der.